Gå til hovedindhold

Dit barns faglige udvikling

Eleverne mødes på Skovvangskolen af en pædagogik, der har fokus på, at hver elev skal ses af klassekammerater og medarbejdere hver dag.

  • Læs op

Indhold

    Hver enkelt elev skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor alle har en værdsat plads. På Skovvangskolen møder eleverne medarbejdere, der hele tiden har faglige ambitioner på elevernes og egne vegne. Vi tror på, at eleverne vokser, når de i en støttende og struktureret ramme møder voksne, der siger, at du kan faktisk hele tiden lidt mere.

    I det arbejde har vi hele tiden en opmærksomhed på professionelt at have et blik for den viden, vi får omkring elevernes faglige og sociale udvikling. Det kommer blandt andet til udtryk ved vores ELFO-timer (Elevsamtaler og Fordybelse), hvor eleverne en lektion om ugen har sin dansk- og matematiklærer på samme tid. I denne lektion bliver der arbejdet systematisk med elevsamtaler, hvis teoretiske afsæt er i teorierne omkring Growth mindset. Det er vigtigt for os, at eleverne igennem deres skoletid opnår såvel faglig som personlig læring, så de har mod på at møde de udfordringer deres fremtid giver.

    Vi går nye veje

    Skovvangskolen skiller sig ud fra andre skoler ved, at vi på trods af skolens alder er opmærksom på, hvilke nye veje der vil være befordrende for vores elevers læring.

    Vi er gennem de sidste år særligt optaget af ting, såsom:

    • Bevægelse i og uden for de faglige lektioner
    • At finde nye veje til at integrere leg og teknologi, så vi understøtter elevernes motivation. Skolen deltager som en af 12 skoler i play@heart-projektet, hvor man afdække og finde nye tilgange 2021-2024
    • Varieret skoledag og tætte samarbejdsrelationer med museum 'er, virksomheder og ungdomsuddannelser.
    • Progression i matematikfaget og et særligt blik for forebyggelse af og hjælp ved matematikvanskeligheder.
    • Feedback og elevsamtaler med afsæt i growth mindset jf. Spindelvævet.
    • Fremmedsprogsundervisning – herunder volontører i franskundervisning og treårigt spansk
    • En skarp fremmedsproglig profil for hele skolen med afsæt i Skovvangskolens lokale fremmedsprogsstrategi.
    • Fastholdelse og udvikling af elevernes motivation - vi har i arbejdet hermed udviklet materialer sammen med Læseforeningen og VIA, der skal understøtte læsesvage elever på mellemtrinnet i at fastholde deres læsemotivation. Materialerne er frit tilgængelige via linket.

    Visioner og værdier får liv

    Skovvangskolen søger hele tiden at give vores vision og værdier liv i vores pædagogiske virke. Vores arbejde med vision, værdier og læringsgrundlaget er en løbende proces, der til stadighed udvikles i samarbejde med elever, ansatte og forældre.

    • Visionen er et udtryk for den retning, Skovvangskolen ønsker at udvikle sig hen imod.
    • Værdierne er et udtryk for det grundlag, hvorpå skolen bygger sin virksomhed.

    Alle er ansvarlige for, på hver deres måde, at bidrage til at omsætte visionen, værdier og læringsgrundlaget til aktiv handling i hverdagen.

    Skolebestyrelsens principper understøtter den fælles opgave i at respektere skolens værdier, efterleve og virkeliggøre skolens vision til gavn for alle og for skolens kerneopgave med at opfylde Folkeskolens formål.

    Skolens vision og værdier er vigtige pejlemærker for skolens arbejde. Skolen er en dynamisk enhed, der hele tiden er i forandring - og derfor skal vi over tid udfordre formuleringerne kritisk og løbende tilpasse vision og værdier.

    Vision

    Skovvangskolens vision er at være en attraktiv skole for børn, unge, deres forældre og medarbejdere.
    På Skovvangskolen skal alle være en del af berigende fællesskaber, hvor de trives og udvikler sig både fagligt, socialt og personligt. Skovvangskolen er den bedst mulige skole, hvor eleverne bliver så dygtige, som de kan.

    Værdier

    Skovvangskolen bygger sit virke på et fælles værdigrundlag. Det er værdifuldt for skolen at skabe åbne fællesskaber med respekt for hinandens kompetencer og potentialer til gavn for børn og unges trivsel, læring og udvikling.

    Fællesskab

    På Skovvangskolen betyder fællesskab, at vi vil være:

    • en skole, der har den enkelte elevs udvikling og glæde ved at lære og udvikle sig sammen med andre som sit højeste mål
    • en skole, hvor alle kan skabe gode relationer og føle sig anerkendt
    • en skole, hvor alle indgår i et forpligtende fællesskab, der danner grundlag for at udvikle venskaber
    • en skole, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke
    • en skole, hvor traditioner, oplevelser og arrangementer skaber sammenhængskraft
    • en skole, hvor forældrene er en naturlig del af fællesskabet
    • en skole, hvor beslutninger træffes gennem fair processer
    • en skole, hvor vi forpligter hinanden på at tage ansvar for fællesskabet
    • en skole, hvor man som ansat oplever et fagligt og socialt berigende arbejds- og undervisningsmiljø

    Respekt

    På Skovvangskolen betyder respekt, at vi vil være:

    • en skole, hvor vi anerkender vores forskellige kompetencer og potentialer
    • en skole, hvor vi føler loyalitet og solidaritet på tværs af alder, køn, klassetrin, kulturel baggrund og religiøs orientering
    • en skole, hvor vi udvikler respektfulde relationer mellem kolleger, børn og forældre med udgangspunkt i forskellige kompetencer og roller
    • en skole, hvor vi understøtter den enkeltes respekt og selvrespekt, som en forudsætning for anerkendelse, selvværd og selvtillid
    • en skole, hvor respekt er en forudsætning for positive og konstruktive fællesskaber
    • en skole, hvor vi udviser respekt for de fysiske rammer og føler et ansvar for skolen

    Læring

    Læring er skolens kerneydelse – det betyder, at Skovvangskolen vil være:

    • en skole, hvor læring retter sig mod både uddannelse og dannelse
    • en skole, der udfordrer og udforsker nye veje inden for undervisning og skoleudvikling
    • en skole, hvor der er mod til at begå fejl, og derigennem udvikle nye læreprocesser
    • en skole, der har høje faglige mål, er innovativ og udviklingsorienteret
    • en skole, med fokus på synlig læring
    • en skole, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige og sociale ressourcer
    • en skole, der har fokus på elevernes motivation
    • en skole, hvor trivsel, sundhed og bevægelse har høj prioritet
    Sidst opdateret: 08. juli 2024