Gå til hovedindhold

Hvem er vi?

Vi er den lokale folkeskole for Trøjborg, Skovvangen og Riisvangen, hvor der går små 600 elever.

  • Læs op

Indhold

    Men vi er også meget mere

    Skovvangskolen er i første omgang de mennesker, der har deres dagligdag her, og i anden omgang den fysiske ramme. En skole præget af høj social kapital. En skole, hvor såvel Ida, der er nyuddannet, som Preben, der er blevet en institution på skolen efter 34 år, har fundet et fællesskab om at rykke eleverne personligt, fagligt og socialt. 

    Skovvangskolen er en ældre dame, men hun er endelig på vej i nye klæder. Det fysiske udtryk kommer til at matche pædagogikken. Der er ingen tvivl om, at bygningerne trænger til en kærlig hånd, så de 120 mio. kr. tildelt af byrådet kommer til at gøre en forskel. Pædagogikken tager afsæt i motivation, legende tilgange, nye veje i arbejdet med teknologi og høje forventninger. En pædagogik, der har været med til at gøre, at vi i dag med et blandet skoledistrikt, har afgangsprøvekarakterer, der er på højde med og over mange af naboskolerne. Med byrådets beslutning kommer pædagogikken og bygningerne nu på gensidigt højt niveau, så vi kan stræbe endnu højere for vores byskole.

    Byskole rammer kun halvdelen af, hvad vi vil være. Vi vil være det bedste af to verdener. En byskole, hvor vi udnytter byen til en varieret skoledag, og en landsbyskole, hvor vi så vidt muligt kender hinanden. En skole, hvor der er trygge store og små fællesskaber. En skole, hvor I kender forældrene i klassen. En skole, hvor I hurtigt får relationer til medarbejderne såvel som andre forældre, så legeaftaler bliver både for børnenes skyld, men også jeres, når I er presset på at hente to steder. En skole af spirende trygge fællesskaber. Dette er vejen til at sikre de unges trivsel.

    Frede bliver ked af det, når han oplever, at opgaverne bliver for svære.

    Sofies har svært ved at koncentrere sig i timerne.

    Når vi åbner aviserne, kunne overskrifterne lyde ”Stigende mistrivsel blandt børn og unge” og ”Skolen er presset af inklusion”. Katastrofestemningen er slået an. Mistrivsel og trivsel har mange ansigter. På Skovvangskolen springer vi ikke til bestemte konklusioner. Vores afsæt er altid, at der skal være voksne, der har tid og overskud til at se den enkelte. Voksne som Ida og Preben, der kan give det enkelte barn faglig sparring, men også en hånd ind i fællesskaberne. Er et barn udfordret på Skovvangskolen, så må barnet ikke stå alene.

    I børnehaven var Marie storbørnsven, der hjalp de små med tøjet, når de skulle ud. I skolen kigger hun opad til alle; Marie er pludselig blevet en af de små. Når store bliver små er et dogme for os. Vi skal holde dem i hånden ind i skolen, da  skolestart er en stor mundfuld for alle og den gode skolestart skaber vi sammen.

    Til sommer dimitterer Ida. Når Ida kigger tilbage, så ser hun både op og nedture. Hun tænker tilbage på en udskoling, hvor holddeling på tværs af klasserne gjorde, at hun blev udfordret på sit niveau og fik nye venner. Hun tænker tilbage på udvekslingen til Estland, lejrtur til Bornholm, musical og overnatning med SFO´en. Hun tænker tilbage på, da man fandt ud af, at hun var ordblind og fik støtte hertil. Hun tænker tilbage på, da det var lidt svært med nogle af de andre elever, hvilket hun ved elevsamtalerne med sin klasselærer fik løst. Det vigtige i Idas historie er, at skolegang her er mere end blot skole. Det er den periode, hvor Ida bliver formet som den hun er og gerne vil være. Det er trygge rammer, der hjælper, når livet giver stød, såvel som højdepunkter at tænke tilbage på.

    Skovvangskolen er og skal i hele sin form være mere end blot en standardpakke.

     

    Med venlig hilsen 

    Personale og ledelse ved Skovvangskolen

    Sidst opdateret: 28. oktober 2024