Gå til hovedindhold

Søg job hos os

Har du lyst til at arbejde på vores skole? Læs hvordan du bliver en del af holdet.

  • Læs op

Indhold

    Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, hvis du er interesseret i vores skole. Vi er på skolen optaget af at ansætte medarbejdere, der har de samme ambitioner som os; at gøre en forskel for alle distriktets elever uanset udgangspunktet. 

    Vi er interesseret i både nyuddannede og erfarne lærere. Vi baserer vores arbejde på, at en lærer eller pædagog hos os altid er under udvikling internt i huset eller i nogle tilfælde gennem kurser ud af huset. Vi har formuleret en kompetencemodel for Skovvangskolen, der prøver at tydeliggøre de kompetencer og metoder, vi sammen skal udvikle for at lykkes med alle elever. 

    Hvis vi har faste ledige stillinger, finder du dem og søger på aarhus.dk/job.

    Vi har udarbejdet et materiale til nye medarbejdere, der beskriver nogle af skolens arbejdsgange.

    Tilkaldevikar

    Vi benytter løbende tilkaldevikarer, som vi kalder ind umiddelbart efter, at medarbejderne har sygemeldt sig. Sygemeldinger sker på Skovvangskolen i tidsrummet kl. 6.30-6.45.

    Vi har en forventning om, at tilkaldevikarerne bestræber sig på at understøtte skolens værdier, der er respekt, læring og fællesskaber. Det betyder, at en vikartime ikke er en lege-time, men en time, hvor eleverne og vikaren, efter de omstændigheder der er givet, arbejder med det faglige.

    Vi har udarbejdet materiale, der beskriver arbejdet som tilkaldevikar ved skolen.

    Ønsker du at ansøge om timer som tilkaldevikar ved Skovvangskolen? Så send en mail til skolen på skv-ansoegninger@mbu.aarhus.dk. Du skal i din mail beskrive, hvorfor du søger vikartimer ved skolen.

    Vi skriver gerne en udtalelse til de tilkaldevikarer, der gennem en længere periode har haft deres faste gang ved skolen.

    Job i Aarhus Kommune

    Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

    Sidst opdateret: 21. november 2023