Før dit barn starter i skole
Skolestarten er en stor dag for både elever og forældre. For mange elever er det noget, de har set frem til i den sidste tid i deres børnehave. Det er derfor vigtigt for os at se skolestarten både fra barnets og de voksnes øjne.
Skolestart – set med barnets øjne
Første skoledag er fyldt med spænding. Der er store forventninger til det at skulle møde nye kammerater og nye voksne. Det er første gang, at børnene skal klare sig uden voksenhjælp. Det er en stor omvæltning, men hvert år viser det sig, at langt de fleste børn både er klar til og kan lide de nye udfordringer, de møder.
I børnehaveklassen bygger vi en struktur og dagsrytme op, der giver tryghed. Herfra tør børnene hurtigt udforske mere og mere af den store skoleverden. Vi arbejder med, at de nye elever bliver taget imod fa deres kommende venskabsklasser fra 5. årgang. Vi tror på, at det er med til at styrke børnenes tryghed, at de kender nogle af de ældre elever. Vi har gennem skoleårene løbende aktiviteter, hvor venskabsklasserne er sammen.
Skolen – set med de voksnes øjne
For at finde ud af, om et barn er klar til at begynde i skolen, må man vurdere barnets udvikling. Især barnets evne til at omgås andre har stor betydning for, om barnet får en god skolegang.
I løbet af den første tid i børnehaveklassen skal barnet lære:
- at kunne koncentrere sig. Dvs. kunne sidde stille og gøre ting færdige uden at være afhængig af voksenkontakt og kunne fordybe sig i leg eller anden aktivitet i 15 – 20 minutter.
- at være selvhjulpen - dvs. selv kunne gå på toilet og selv tage tøj på m.m.
- at kunne forstå fælles beskeder samt overholde regler og aftaler.
- at kunne dele den voksnes opmærksomhed med andre samt lære at vente på, det bliver ens tur.
- at kunne udvise en rolig adfærd, en god omgangstone og positiv interesse overfor nye og ukendte opgaver.
Skovvangskolen arbejder med mål for eleverne i 0. - 1. klassetrin
Skolens mål:
- At give børnene en tryg skolestart og skabe en god sammenhæng imellem skiftet fra børnehave til børnehaveklasse samt overgangen fra børnehaveklassen til 1. klasse.
Hvad gør vi i skolen:
- En børnehaveklasseleder har kontakt til børnehaverne i området.
- Til børnehaveklassen knyttes den kommende klasselærer, som underviser i nogle timer om ugen i et halvt år.
- Læreren indgår i et teamsamarbejde med børnehaveklasselederen.
I det nye samarbejde med jer som forældre, så oplever vi, at det er vigtigt at have klare forventninger til hinanden:
- at forældre kontakter klasselæreren, hvis der er noget, der ønskes uddybet eller forklaret
- at forældre kontakter klasselæreren, hvis der sker forandringer i hjemmet
- at forældre indgår i et positivt samarbejde med skolen
- at forældre deltager i forældremøder, skole/hjem-samtaler og klasseforældrerådsarbejde for at styrke klassens sociale liv
- at barnet møder til tiden
- at barnet møder udhvilet og mæt i skole hver dag
- at barnet medbringer madpakke eller penge til kantinen hver dag
- at skoletasken indeholder det fornødne til dagens aktiviteter
- at forældre tjekker forældreintra
- at barnet oplever en opbakning til skolen og dens aktiviteter
- at skolen respekteres som en arbejdsplads, der har høj prioritet
- at ferie i størst muligt omfang holdes i skolens ferie
- at enhver fritagelse fra skolen overvejes grundigt
Fokus på gode læsevaner og sprogforståelse
Vi har i 0. klasse et særligt fokus på at bygge videre på de læsevaner, eleverne har med fra børnehaven. Børn har inden skolestarten kendskab til billedbøger, oplæsningsbøger, rim, remser og sange. De leger, at de læser og skriver. Gennem disse aktiviteter er barnets læseudvikling allerede startet, inden det begynder i skolen. Derudover er et godt talesprog og en god begrebsforståelse også vigtige forudsætninger for at kunne lære at læse.
Formålet med læsning er at give børnene oplevelser, glæde og læselyst samt at udvikle og stimulere barnets interesse og nysgerrighed for sprogets muligheder. At kunne læse betyder, at man kan kommunikere, og at man kan forstå en tekst. I børnehaveklassen er de læseforberedende aktiviteter en del af hverdagen. De foregår som en vekselvirkning mellem leg og planlagte aktiviteter. Udforskning af sproget sker gennem sproglege, rim og remser, legeskrivning, arbejde med rytmer, selvlavede historier, drama, oplæsning og fortælle med støtte.