Principper for Skovvangskolen
På Skovvangskolen er vi fælles om at skabe de stier og veje, der skal betrædes af forældre, børn og personale i løbet af et skoleliv. Skolebestyrelsen understøtter dette gennem de rammer og det fundament, der dannes af skolens principper og retningslinjer.
Skovvangskolens vision er at være en attraktiv skole for børn, unge, deres forældre og medarbejdere. En del heraf handler om at skabe berigende fællesskaber, hvor børnene og unge trives og bliver så dygtige som de kan. Skolens virke er her baseret på de tre værdier fællesskab, læring og respekt, der skal kunne genfindes i skolens pædagogiske grundfortælling såvel som de principper, der vedtages af skolebestyrelsen.
Principper, værdier, værdiregelsæt
På Skovvangskolen udgør disse principper for god orden sammen med vores værdier samt principper for antimobning, mobiladfærd og forældresamarbejde vores samlede værdiregelsæt.
Vi har alle (elever, skolepersonale, og forældre) et medansvar for at fremme god orden og opførsel, trivsel samt forebygge mobning og mobningsrisiko. Og vi har alle (elever, skolepersonale og forældre) ansvar for at adfærd og sprogbrug er respektfuld og ordentlig.
Skovvangskolens værdier er respekt, fællesskab og læring.
Respekt indebærer bl.a. at vi alle udviser netop respekt overfor hinanden, overfor vores fællesskaber og overfor vores fælles fysiske rammer. Respekt er en forudsætning for gode fællesskaber.
Fællesskab indebærer bl.a. at vi alle oplever, at vi er en del af store og små fællesskaber.
Respekt og gode fællesskaber er en forudsætning for læring. Læring er skolens kerneydelse. Læring omfatter
både faglig uddannelse og mere personlig dannelse. Og læring indebærer høje faglige mål såvel som stort mod hos alle (elever, skolepersonale, og forældre) til at tænke nyt og turde begå fejl.
Samarbejde om fremme af god orden
Skolen har ansvar for, at eleverne alderssvarende irettesættes ved respektløs og uordentlig adfærd og sprogbrug. Eleverne skal respektere og efterleve skolens irettesættelser. Skolen har også ansvar for, at forældrene orienteres passende herom.
Uordentlig adfærd m.v., håndtering
Skoleledelsen kan iværksætte såkaldte foranstaltninger overfor en elev som udviser respektløs og uordentlig adfærd. De nærmere regler herfor er i en bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.
Skolen kan afholde samtale med en elev (og forældre) som udviser respektløs og uordentlig adfærd, og skoleledelsen kan påtale og advare om foranstaltninger, hvis adfærden gentages.
Retningslinjer
På Skovvangsskolen udgør disse principper for god orden (sammen med vores værdier samt principperne for antimobning, mobiladfærd og forældresamarbejde) de helt generelle rammer herfor.
Skoleledelsen kan give nærmere retningslinjer for god orden og opførsel.
Forældresamarbejde
Samarbejdet mellem skole og forældre er en afgørende del af folkeskolens mål om at give eleverne kundskaber og færdigheder såvel fagligt som socialt. Samarbejdet er også en afgørende del af Skovvangskolens mission om at være den bedst mulige skole, hvor eleverne bliver så dygtige, som de kan.
Skolen har en professionel tilgang, viden og erfaring, og skolen har hovedansvaret for undervisning, faglighed og læring. Forældrene har en mere personlig tilgang, viden og erfaring, og forældrene (og eleverne) har hovedansvaret for elevernes deltagelse i undervisningen.
Skolen har ansvaret for undervisningens kvalitet, tilrettelæggelse og ledelse. Skolen har også ansvar for, at elever og forældre kan holde sig alderssvarende underrettede om lektier mv.
Skolen har ansvar for, at elever og forældre løbende underrettes om elevernes læring og udvikling. Skolen har ansvar for mindst en årlig skolehjemsamtale, og skolen har ansvar for mindst en årlig aktivering af meddelelsesbogen.
Meddelelsesbogen aktiveres i forbindelse medskolehjemsamtalen. Den føres alderssvarende med fokus på elevens ressourcer og deltagelse i undervisningen. Og den føres enkelt og med kun få fokuspunkter.
Skolen har ansvar for, at eleverne alderssvarende irettesættes ved respektløs og uordentlig adfærd og sprogbrug. Skolen har også ansvar for, at forældrene orienteres passende herom.
Forældreansvar
Formålet med forældrenes medansvar for vores elevers skoleliv er at fremme et fælles og respektfuldt samarbejde, der kan tilgodese elevernes faglige læring såvel som elevernes sociale og trivselsmæssige muligheder.
Forældrene (og eleverne) har ansvar for, at eleverne møder til undervisningen, og at eleverne er klare til at deltage i undervisningen. Forældrene (og eleverne) har ansvar for at holde sig alderssvarende underrettede om lektier mv., ligesom forældrene (og eleverne) har ansvar for at der laves lektier til tiden.
Forældrene har ansvar for at deltage i skolehjemsamtale og at holde sig underrettet i meddelelsesbogen. Forældrene (og eleverne) har ansvar for at elevernes adfærd og sprogbrug er respektfuld og ordentlig. Forældrene har ansvar for, at elevernes deltagelse i undervisningen understøttes og omtales positivt. Og hver enkelt forælder har ansvar for sin egen adfærd og sprogbrug, og at den er respektfuld og ordentlig.
Retningslinjer
På Skovvangsskolen udgør disse principper for forældresamarbejde og forældreansvar de helt generelle rammer herfor. Skoleledelsen kan give nærmere retningslinjer for forældresamarbejde og forældreansvar.
Disse principper er vedtaget på skolebestyrelses møde af 2014-06-18. Beslutningen er vedtaget efter forudgående behandling på skolebestyrelses møderne 2014-05-21 og 2014-04-29.
1. Af folkeskoleloven fremgår, at alle elever har pligt til at deltage i undervisningen. Men det fremgår blandt andet også, at skoleledelsen, efter anmodning fra forældrene, har mulighed for at tillade, at elever i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved i stedet indenfor undervisningstiden at deltage i musikundervisning eller elitær
idræts udøvelse
2. Muligheden for at tillade deltagelse i musikundervisning eller elitær idrætsudøvelse indenfor undervisningstiden forudsætter som udgangspunkt, at musikundervisningen eller idrætstræningens tidsmæssige placering og omfang indebærer, at eleverne kun meget vanskeligt kan deltage i både skoleundervisningen og musikundervisningen eller idrætstræningen.
3. Muligheden for at tillade deltagelse i musikundervisning eller elitær idrætstræning indenfor undervisningstiden forudsætter endvidere som udgangspunkt, at musikundervisningen eller idrætstræningen tidsmæssigt er placeret mest hensigtsmæssigt, herunder indenfor valgfagstimer eller understøttende undervisning.
4. Forældrene skal skriftligt anmode skoleledelsen om elevers løbende fritagelse fra undervisningsforpligtelsen ved i stedet at deltage i musikundervisning eller idrætstræning. Anmodningen skal indeholde en passende begrundelse for undervisningsfritagelsen, herunder oplysninger om fritagelsens tidsmæssige placering og omfang, samt oplysninger fra musikskolen eller idrætsforeningen om elevens niveau. Skoleledelsen tager stilling til anmodningen på baggrund af en konkret, individuel og samlet afvejning af de grunde og oplysninger der ligger bag anmodningen om musikundervisning eller elitær idrætstræning overfor de undervisningsmæssige og faglige ulemper der er forbundet med en fritagelse.
5. Skoleledelsen sørger i fællesskab med medarbejderne, forældrene og eleverne for, at tilladelser til deltagelse i musikundervisning eller elitær idrætstræning efterfølgende og løbende evalueres i forhold til de undervisningsmæssige og faglige ulemper der er forbundet med undervisningsfritagelsen.
Aarhus Kommunes retningslinjer følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger. Du finder anbefalingerne i Skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger
Nedenstående er hovedsageligt citater fra denne skrivelse.
- Medicingivning bør så vidt muligt foregå i hjemmet uden for det tidsrum, børnene er i skole eller skolefritidsordning.
- Det er imidlertid vigtigt for børn, også børn med kronisk eller længerevarende sygdom, at have adgang til pasning og kontakt til andre børn i dagtilbud og at deltage i skolegangen i den udstrækning, deres sygdomstilstand tillader det.
- Når medicin skal gives på tidspunkter, hvor børnene er i skole eller skolefritidsordning, bør personalet, i det omfang det er muligt, påtage sig opgaven. Det vil oftest dreje sig om børn med kronisk eller længerevarende sygdom, og der skal være tale om lægeordineret medicin.
Konkrete retningslinjer
- Forældrene er ansvarlige for, at instruktionen fra den ordinerende læge om medicingivningen videregives til personalet.
- I de fleste tilfælde vil påskriften på medicinbeholderen være tilstrækkelig instruktion om medicingivningen.
- Beholderen skal have let læselig påskrift med oplysning om barnets navn og eventuelt personnummer, medicinens art og den ordinerede dosis.
- Hvis en mere grundig instruktion af personalet er nødvendig, kan ledelsen af skolen anmode forældrene om en supplerende skriftlig instruktion fra lægen.
- Ledelsen har ansvar for, at det af en skriftlig instruktion til personalet fremgår, hvordan børnenes medicin skal håndteres og opbevares.
- Medicinen skal opbevares, så den er utilgængelig for uvedkommende (aflåst skab/skuffe).
- En elev skal som udgangspunkt komme ned på kontoret og modtage sin medicin. Her aftales der mellem den ansvarlige og eleven/hjemmet, hvilket tidspunkt(er) der skal fastsættes.
- Der kan være tilfælde, hvor den ansvarlige i må udlevere medicinen i klasselokalet/SFOen for at skabe en tryg situation omkring eleven.
- På kontoret skal der stå en mappe med en samlet oversigt, hvor den ansvarlige for hver elev nedskriver, hvornår og af hvem medicinen er givet. Hvis medicinen udleveres i klassen/SFOen, skal den ansvarlige nedskrive, hvornår og af hvem medicinen er givet.
- Mappen med oversigten på kontoret skal stå tilgængelig for personalet, så de kan orientere sig mhp., om en elev har modtaget sin medicin på et givent tidspunkt.
- Kontoret orienterer klasseteam, hvis en elev mangler medicin. Klasseteam kontakter familien.
- Der kan være situationer f.eks. ved lejrskoler, hvor der konkret må vurderes, om der er grundlag for at sundhedsfagligt personale eller forældre skal medvirke ved afviklingen, eller om en af de deltagende lærere er villige til at varetage funktionen.
- Benyt ST_MEDICINSKEMA.pdf til registrering af medicingivning, hvori det noteres hvornår og af hvem medicinen er givet. Dette især for at undgå medicineringsfejl. Kontoret står for skemaet til de elever, der modtager medicin hos dem, mens klasseteamet tilsvarende står for det ved
de andre. - Når et klasseteam modtager en ny elev, der skal modtage medicin, så er det deres ansvar at orientere kontoret herom.
Akutte tilfælde
Akut syge børn må ikke møde i skoler eller skolefritidsordninger, og ved akut sygdom skal forældrene snarest muligt sørge for, at barnet bliver hentet. I sjældne tilfælde kan der ved nogle kroniske sygdomme opstå hurtigt indsættende anfaldsfænomener. Det kan f.eks. dreje sig om feberkramper, epileptiske anfald, kraftige overfølsomhedsreaktioner eller akut forværring af en kronisk tilstand. Den behandlende læge vil i disse tilfælde ofte have ordineret medicin, som personalet efter aftale med forældrene straks kan give samtidig med, at der tilkaldes ambulance. Det kan dreje sig om en tablet, mikstur, en stikpille eller et stik med en EPI-pen.
Kontakt til den kommunale Børn og Unge-læge
Ledelsen af institutionen/skolen er altid velkommen til at kontakte den kommunale Børn og Unge-læge ved spørgsmål vedrørende medicingivning og medicinopbevaring. Find kontaktoplysninger på de kommunale Børn og Unge-læger her.
Vedtaget på MED-møde: 10.4.2
Timebanken blev introduceret i forbindelse med kvalitetsprogrammet for folkeskolen 2024.
På Skovvangskolen har vi en forståelse af, at timerne i timebanken er timer, der skal gå til at understøtte skolens pædagogiske grundfortælling. Det betyder konkret, at timerne bruges til at skabe stier, veje og deltagelsesmuligheder for alle elever fagligt, socialt og personligt. Det værende såvel de elever, der har brug for ekstra hjælp, som de elever, der har brug for ekstra udfordringer.
Timebanken anvendes konkret til særlige indsatser og holdtimer. Det kan f.eks. være:
- Undervisningsdifferentiering og kompetenceudvikling – fx via metoderne i co-teaching, styrket indsats overfor de fagligt svageste og stærkeste elever.
- Pædagogisk bevægelse for 0-3. klasse, da det styrker fællesskaberne
- Talenthold i form af bla. læseklub, indsats ift. højtbegavet elever og særlig indsats for naturfagsglade elever i udskolingen
- Anderledes organisering af undervisning – f.eks. ture ud af huset, projektorienteret, praksisorienteret, årgangs-undervisning
- Trivsel – vi arbejder fortsat med ELLE (Elevsamtaler og leg), hvor dansk og
matematiklæreren er i klassen samtidig, så den ene holder elevsamtaler, mens den anden arbejder med sociale aktiviteter inspireret af klassens tid. - Forebyggende indsatser i samarbejde med bl.a. AKT team (adfærd, kontakt og trivsel) såsom BASAL 7. årgang (et klassebaseret trivsels- og mestringsforløb fra Komiteen for Sundhedsfremme) og ADEPT 8. årgang (Forebyggende indsats i forhold til risikoadfærd).
- Praktiske eller sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med undervisningens afvikling – f.eks. i håndværk og design, svømning m.m.
Vedtaget i MED, d. 15.5.25 & af skolebestyrelsen d. 11.6.25
Skovhuset kan udlånes til følgende formål:
- Klassearrangementer
- Afholdelse af fødselsdage for klassen
- Overnatning for klasser på skolen med deres lærer/pædagog
Procedure og regler ved udlån:
Der udpeges max. to ansvarlige forældre, som skriver under på, at de i forbindelse med arrangementet vil
overholde følgende regelsæt:
- Arrangementet er for alle elever i en klasse eller på en årgang
- Der er voksne til stede under hele arrangementet
- Lokalet forlades i opryddet stand efter brug, og tingene er på deres rette plads
- Affald skal smides i container (står ved indgangen til skoletandlægen)
- Der efterlades ikke mad, drikkevarer, pynt ol.
- Har børn eller voksne været ude, ryddes også op udendørs
- Legetøj, spil ol. må gerne benyttes under udlån
- SFOens madvarer må ikke benyttes
- Der ryges ikke på skolens matrikel
Særligt ved aftenarrangementer:
- Arrangementer slutter senest kl. 22
- De unge må ikke drikke alkohol og må ikke være påvirkede, når de kommer
- Ingen døre må blokeres af hensyn til sikkerhed ved brand
- Der deltager ikke børn/unge fra andre klasser/skole
Praktisk omkring udlån:
Lån af lokale aftales med skolen. Der sendes en skriftlig forespørgsel til Teknisk service personale på
følgende mail:
Jesper Richard: jesri@aarhus.dk og Peter Hammelsvang: peha@aarhus.dk
- koste, klude og andet rengøringsmateriel stilles til rådighed af skolen
- nøgle og kode til tyverialarm skal afhentes og afleveres ved skolens tekniks service
- hvis noget går i stykker, skal dette, hurtigst muligt meddeles pædagogisk leder, Tove Pedersen:
tovpe@aarhus.dk Herefter tages der stilling til eventuel erstatning - forældre (max to ansvarlige) skriver under på, at de har modtaget en nøglebrik/nøgler og er indforstået
med ovenstående retningslinjer
På Skovvangskolen må faglige udfordringer ikke medfører, at man falder ud af fællesskaberne. Tilsvarende må, hvorvidt man kan få hjælp til lektier heller ikke være en grund til at falde ud.
Vi har derfor med følgende tilbud om lektiehjælp:
- Studietid som valgfag for 7-9. årgang
- Lektiecafe på skolen i samarbejde med Red barnet ungdom
- Lektiecafe i Reginehøj under boligforeningen, som er åbent for alle
- Valgfag for 7-9. årgang, hvor de store elever bliver uddannet til at hjælpe de yngre elever
med lektier - Mentorforløb under Ung i Aarhus Kommune
- Samarbejde med NGOer: Red Barnet Ungdom (lektievenner/ eller organisationen) 2 timer
om ugen
Hvordan du får hjælp til at få et af disse tilbud?
Du kontakter dit barns klasseteam og de vil hjælpe dig videre
Vedtaget i MED, d. 15.5.25 & af skolebestyrelsen, d. 11.6.25
Det er forældrenes ansvar, at eleven møder i skole og deltager i undervisningen. Hvis en elev udebliver fra undervisningen, skal forældrene give skolen besked om grunden til, at eleven ikke møder op i skole. Forældrene skal give skolen besked samme dag eller i rimelig tid herefter, ellers registreres fraværet som ulovligt fravær (se nedenfor).
Skolen skal føre tilsyn med, at eleverne møder i skole. Hvis en elev ikke møder i skole, skal
fraværet registreres på én af tre kategorier:
- Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende (lovligt fravær)
- Fravær med tilladelse til ekstraordinær frihed (lovligt fravær)
- Ulovligt fravær
Formål
- At sætte fokus på opgaven med at ændre elevfravær til elevfremmøde
- At sikre den enkelte elev en kontinuerlig og stabil skolegang
- At skabe tydelige rammer og forventninger til at skolens elever passer under visningen
- At etablere indsatser overfor elever med et bekymrende fravær
Definition på bekymrende fravær (Børn & Unge)
- 4 eller flere fraværstilfælde den seneste måned
- 10% ulovligt fravær den seneste måned
- 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår
- 10% samlet fravær det seneste skoleår
Tiltag
- Klasselæreren/klassepædagogen fører løbende elektroniske fraværslister i Aula. Såvel
fravær som for sent fremmøde, fri, lovligt/ulovligt. - Klasselæreren/klassepædagogen har løbende samtaler med forældre om fravær og for
sent fremmøde. Kan forældre ikke nås via Aula eller telefonisk kontaktes de via brev til
deres e-Boks. - Fraværslisterne gennemgås af pædagogiske leder og/eller faglig koordinator cirka 1gang
om måneden. Den relevante leder orienteres og der tages kontakt til klasseteamet og den
relevante leder informeres. - Kvartalsvis udsendes oversigt over elevfravær til forældrene, hvis børn har mere end 5
fraværsdage af den nærmeste leder. - Hvis det skønnes nødvendigt indkalder klasseteamet forældre og evt. andre til
bekymringsmøde, hvor der aftales strategi for arbejdet med eleven på skole- og
hjemmeniveau og der udfærdiges en handleplan (Se bilag). - Ønskes yderligere inddragelse af forskellige parter (skolepsykolog, skolelæge,
sagsbehandler m.v.) for at drøfte elevens trivsel, helbredsmæssige og sociale
problemstillinger eller andre fortrolige oplysninger indkaldes til sparringsmøde og evt.
efterfølgende netværksmøde. Takker forældrene nej til netværksmødet sendes
underretning. - Hvis der på trods af flere indsatser ikke lykkes at vende fraværsmønsteret, formuleres en
skriftlig underretning til socialforvaltningen. Når der er lavet en underretning, kan
sagsbehandler stadigt have behov for løbende tilbagemelding på en elev
Mere information kan findes på Aarhusintra: Vejledning om skolernes arbejde med elevfravær
og orientering til forældre om nye regler om fravær - AarhusIntra
Vedtaget i MED, d. 15.5.25
Vores mål at skabe et læringsmiljø, hvor bevægelse er en naturlig og fleksibel del af undervisningen, som understøtter både læring, trivsel og det sociale fællesskab.
På Skovvangskolen tror vi på, at variation i undervisningen generelt er vigtig for at understøtte elevernes motivation for læring. Et element i variation er bevægelse. Bevægelse er ligeledes en væsentlig faktor for elevernes trivsel og læring, og vi ønsker at integrere bevægelse på en måde, der styrker både faglighed, trivsel og det sociale liv på skolen.
Professionel vurdering og fleksibilitet
Vi tror på, at det bedste udgangspunkt er, at de enkelte teams, lærere og pædagoger har frihed til
at vurdere, hvad deres klasse har behov for, og hvordan bevægelse kan integreres på meningsfulde måder i undervisningen. Derfor er rammerne fleksible. Som professionelle lærere og pædagoger har vi kompetencerne til at tilpasse bevægelse til den enkelte undervisningssituation.
Bevægelse som en støtte
Bevægelse ses som et redskab til at skabe et positivt læringsmiljø. Det kan således integreres i undervisningen, hvor det giver mening. Det er vigtigt, at bevægelse ikke bliver en begrænsning, men derimod en fleksibel og værdifuld støtte i undervisningen. Bevægelse kan lige såvel være helt adskilt fra det faglige indhold og have karakter af regulær pause fra det faglige, hvor fx frisk luft og fællesskab er i centrum.
Naturlig integration af bevægelse i fagene
Mange fag indeholder allerede naturlige elementer af bevægelse, som i idræt, fysik/kemi, madkundskab og svømning. Bevægelse prioriteres og integreres også i andre fag, hvor det giver mening for elevernes læring og trivsel.
Bevægelse i samarbejde med lokalsamfundet
Skolen samarbejder med lokale foreninger, klubber og andre aktører for at skabe bevægelsesmuligheder uden for klasselokalet. Vi ser dette som en værdifuld ressource, som vi fortsat ønsker at benytte.
Vedtaget i MED, d. 15.5.25 & af skolebestyrelsen d. 11.6.25
Alle elever skal deltage i idræt uanset, hvorvidt de har idrætsaktiviteter senere på dagen.
- Alle har idrætstøj, håndklæde og idrætssko med til idræt.
- Alle skal i bad efter endt undervisning.
- I salene har man idræt iført enten skridsikre strømper, indesko eller bare tæer.
- Ingen smykker på i idrætsundervisningen, ur er dog tilladt.
- Langt hår skal være sat op.
- Man deltager aktivt i aktiviteterne i idrætsundervisningen.
- Ingen mobil i omklædningen og kun brug af mobil i undervisningen efter aftale med
faglæreren.
Det er skolens opfattelse, at det er vigtigt, at eleverne går i bad efter idræt. Baggrunden for dette er, at det rent hygiejnisk er bedst. Derudover er det vores opfattelse, at badningen giver eleverne en sund kropsbevidsthed.
Eleverne må gerne bade med undertøj, hvis de ønsker det. Der kan evt. laves den løsning, at eleverne sendes i omklædningen 5 minutter før tid, hvis det vurderes som gavnligt i forhold til badningen. Dette er dog en nødløsning.
Ved menstruation må eleven gå i bad 10 min., før de andre skal i bad. (Der vil ikke være tilsyn med den elev, da idrætslæreren fortsat varetager idrætsundervisningen med de andre elever)
Proceduren ved manglende badning og idrætstøj er følgende:
Der sendes sms via Aula til familien om glemt idrætstøj og/eller manglende badning. Ved gentagende tilfælde kontaktes klasselærer eller nærmeste leder.
Man er ikke fritaget fra badning, hvis man skal være aktiv senere på dagen.
Eleven kan evt. blive sendt hjem efter tøj. Det vil være gavnligt, hvis lærerne eller pædagogerne i klasserne tjekker, i morgenbåndet, hvorvidt elever har glemt sit idrætstøj.
Vedtaget i MED d. 15.5.25
- Alle lærere indgår på lige fod i fagfordelingen.
- Der tages hensyn til lærernes kvalifikationer og interesse i at undervise i et fagområde.
- Det tilstræbes, at læreren har linjefag eller linjefagslignende kompetence for at påtage sig undervisningen i et fag.
- Dansk- og matematiklærere følger en klasse fra 1.-4. og 5.-9. Der er mulighed for at ”hoppe fra”, hvis ledelsen finder det hensigtsmæssigt
- Et klasse-, årgangs- eller afdelingsteam sammensættes af skolens ledelse i samarbejde med lærerne.
- Lærerteamet sammensættes så undervisningen dækkes fagligt og pædagogisk forsvarligt.
- I almindelighed knyttes klasselærerfunktionen til dansklæreren og/eller matematiklæreren.
- Fagfordelingen foregår åbent ved opslag, dog lukket med de direkte involverede i forbindelse med særlige problematikker.
- Undervisningsdelen er opdelt i tre afdelinger. En lærer, der ønsker at indtræde i en afdeling, vil som hovedregel have mulighed for det, såfremt der er plads. Medarbejdere i familiær relation kan ikke undervise i klasser med en tæt relation til hinanden. Der tilstræbes, at medarbejdere i en familiær relation ikke er i samme afdeling.
- Læreren kan i forbindelse med MUS eller senest i forbindelse med tilbagemelding på skema vedrørende kommende års ønsker til fagfordeling melde ind om afdelingsskift.
- I starten af fagfordelingsperioden gives fælles oplæg på lærermøde og efterfølgende afholdes korte informationsmøder i forløbet i forbindelse med onsdagsmøder.
Vedtaget i MED d. 15.5.25
Formål
Hensigten med retningslinjer for klasselærerfunktionen er:
- At fastholde den høje kvalitet for løsning af opgaven, der er kendetegnende for skolen (jf. funktionsbeskrivelsen)
- At fastholde det fælles ansvar for hinanden
- At vi sikrer, at løsning af funktionen er en del af den løbende dialog mellem medarbejdere såvel som mellem medarbejdere og ledelse.
Vores opgave
Vi oplever, at funktionen som klasselærer har udviklet sig over tid. Der stilles større og større krav til den. Vores opgave er derfor at understøtte og sikre hinanden i forhold til løsning af klasselæreropgaven, da denne er afgørende for, at eleverne trives og derigennem for undervisnings- og arbejdsmiljøet.
Denne opgave løses i samarbejde med skolens ledelse.
Fremgangsmåde
- Funktionsbeskrivelsen gennemgås hvert år for alle i forbindelse med et nyt skoleår.
- Funktionsbeskrivelsen bliver et tillæg til og indskrives i den årlige samarbejdsaftale i teamet.
- Opgaverne forbundet med funktionsbeskrivelsen bliver et fast punkt i MUS-samtalerne, da den skal understøtte af ressource, hvilket eksempelvis kan være ITS, AKT m.m.
- Klasselærerfunktionen løses på såvel kort som langt sigt. Den løses ved, at vi griber de opgaver, der måtte være i tilknytning til opgaven tidligt, hvilket f.eks. kan være at tage elevsamtaler uden for ELFO/ELLE-timer eller ved at indkalde forældre tidligt til møder.
Arbejdsbeskrivelse
Funktion: Klasselærer
Klasselæreren er afgørende for såvel klasserne som helhed og enkelte elevers trivsel.
Klasselæreropgaven er en mangfoldig størrelse, der hele tiden er under udvikling, da ændringer blandt unge og i samfundet stiller nye krav i forhold til administrative/organisatoriske, elevrelaterede, klasserelaterede og fysiske opgaver og ansvarsområder.
Denne løbende udvikling skal derfor ske i tæt samspil mellem medarbejdere og ledelse, da udfoldelse af opgaven i nogle tilfælde kan stille krav om ekstra sparring, ressourcer (eks. ITS-timer) eller lignende.
Klassens og elevens trivsel
Ansvar i forhold til enkelte elev
- Løbende tiltag, der styrker relationen til eleven (se og anerkende denne).
- Elevsamtaler kontinuerligt i ELFO/ELLE eller andre huller.
- Udarbejde handleplaner
- Positive mail
Ansvar i forhold til klassen
- Pladser og rotation heraf
- Styrke relationer i klassen
- Forebyggelse af og håndtering af konflikter
- Fri for mobberi/læringsteam m.m.
- Venskabsklasser
- Lejrskole
- Samarbejde med SFO, Klub
- Igangsætte sociale aktiviteter for klassen
Administrative/organisatoriske
- Fraværsprotokol
- Møder (forældremøder, skole-hjemsamtaler, løbende møder/samtaler)
- Teammøder og sparring med kollegaer
- Samarbejde med forældreråd - understøtte forældreråd
- Netværksmøder og koordinering heraf
- Løbende kommunikation (mail, ugeplaner og lignende)
Den fysiske ramme
- Sørge for et indbydende læringsrum
- Sørge for æstetik og orden i lokalet
- Rummet skal bære præg af klassen og de elever, der er i den
Hensigten med disse retningslinjer er at sikre, at udpegning til udviklingspolitikken sker så respektfuldt for de involverede medarbejdere som muligt, velvidende, at det altid er en svær situation at være i. Der tilstræbes gennemskuelighed i processen og ensartede procedurer for alle medarbejdere på Skovvangskolen.
Skovvangskolen er underlagt Århus Kommunes udviklingspolitik. Der er ikke længere garanti for ansættelse i Århus Kommune. Hvis en medarbejder udpeges til udviklingspolitikken, og der ingen ledige stillinger er, igangsættes en afskedigelsesproces efter gældende regler.
Udviklingspolitikken
A. Om udviklingspolitikken
B. Kriterier for udpegning til udviklingspolitikken
C. Procedure for udpegning til udviklingspolitikken
A. Om udpegning og udviklingspolitikken
Udpegning til udviklingspolitikken kan være en af konsekvenserne af besparelser, nedskæringer og
omstruktureringer. Hvis en udpegning bliver nødvendig, er det et grundlæggende hensyn, at skolen også fremover skal kunne varetage den daglige drift på den bedst mulige måde.
Udpegning vil bero på et skøn og skal ske på baggrund af saglige kriterier.
Udpegning skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de ansattes kvalifikationer sammenholdt med en vurdering af institutionens aktuelle og fremadrettede behov. Aktuelle behov defineres her som skolens dækning af bl.a. forskellige fag og pædagogiske kompetencer. Fremadrettede behov defineres her som behov i forhold til skolens strategiske udvikling i forhold til bredere børnefællesskaber.
Kriterier, der er saglige i forbindelse med ansættelse af medarbejdere, vil ligeledes være saglige i
forbindelse med udpegning.
Kriterier, der går igen, i forhold til ansættelser på Skovvangskolen er bl.a. følgende:
- Linjefagskompetencer
- Kompetencer og fleksibilitet i forhold til undervisning i såvel almen- som specialområdet.
I den konkrete situation vurderes det, hvilke medarbejdere, der er bedst kvalificerede i forhold til den fremtidige opgavevaretagelse og hvilke medarbejdere, institutionen bedst kan undvære. Det er ledelsen, der i den konkrete situation beslutter, hvem der skal udpeges.
Som udgangspunkt kan følgende medarbejdere ikke udpeges til omplacering:
- Personer der er (på vej) på barsel eller forældreorlov
- Personer på plejeorlov
- Langtidssygemeldte
- *Tillidsrepræsentanter
- *Suppleanter for tillidsrepræsentanter
- *Arbejdsmiljørepræsentanter
- *Personer i fleksjob og skånejob
- *Personer der indenfor de seneste år er omplaceret
* Det er ikke hermed fastslået, at disse medarbejdere under ingen omstændigheder kan udpeges, men det vil kræve velunderbyggede begrundelser og kan kun ske efter inddragelse af Personale. Hvis den udpegede tilhører en af de nævnte medarbejdervalgte grupper, vil det kræve inddragelse af de faglige organisationer.
Medarbejdere, som er udpeget til udviklingspolitikken, har ret til:
- En afklaringssamtale inden 2 uger
- Hjælp til ansøgning/CV og jobsøgning
- Udarbejdelse og hjælp til gennemførelse af handlingsplan for kompetenceudvikling (udviklingspakken) med henblik på en genplacering i en stilling indenfor eget fagområde i eller uden for Århus Kommune
- Ret til at komme til samtale på stillingsopslag, hvor vedkommende har de faglige forudsætninger for at løse opgaven
- Proportionalitetsprincippet medfører at vedkommende har fortrinsadgang til ledige stillinger i forhold til vedkommendes faglige kvalifikationer mv.
Medarbejderen er forpligtet til:
- At indgå aktivt og positivt i arbejdet med genplacering, herunder deltage i
ansættelsessamtaler - At søge alle relevante stillinger indenfor Århus Kommune
- At indgå aktivt i udarbejdelse og gennemførelse af kompetenceudviklingsplan
- At acceptere en tilbudt relevant stilling
B. Kriterier for udpegning til Udviklingspolitikken
Kriterier for udpegning indeholder en vurdering af de ansattes
- faglige kvalifikationer, opgavevaretagelse og personlige kvalifikationer i relation til institutionens behov – herunder aktuelle og fremtidige behov.
Relevante faglige kvalifikationer kan bl.a. være:
- Linjefag
- Uddannelse
- Kurser / efteruddannelse
- Relevant erhvervserfaring
- Varetagelse af specialistfunktioner, særlige fagområder
- Faglig fleksibilitet
Når opgavevaretagelsen vurderes, kan det bl.a. være relevant at se på:
- Kvalitet
- Effektivitet
- Den ansattes kapacitet
Relevante personlige kvalifikationer kan bl.a. være:
- Den ansattes engagement og motivation
- Pædagogisk fleksibilitet i forhold til at undervise i forskellige elevgrupper og afdelinger (Fase 1 og Fase 2, almen- og specialområdet)
- Omstillingsevne
- Samarbejdsevne
- Stabilitet
Hvis der ikke ud fra ovenstående kvalifikationsvurdering kan nås en konklusion, kan der lægges vægt på:
- Alder og anciennitet
- Andre forhold
Andre relevante kriterier for udpegning af lærere og børnehaveklasseledere er centralt bestemt og baseres på et helhedssyn, hvori indgår:
- Lærere/børnehaveklasseledere, som har haft orlov med eller uden løn skal indgå i planlægningen og vurderingen på den skole, hvor tjenestefriheden er bevilget fra. Hvis der er tale om stillingsnedgang, indgår læreren/børnehaveklasselederen derfor på lige fod med øvrige ansatte på skolen i lederens vurdering af, hvem der skal forflyttes uansøgt.
- Det bør tilstræbes, at en lærer/børnehaveklasseleder ikke forflyttes i 2 på hinanden følgende
skoleår.
C. Procedure, når udpegning til udviklingspolitikken tages i anvendelse
- Så snart ledelsen vurderer, at der skal ske nedgang i antal af medarbejdere, orienteres tillidsrepræsentanterne og i samarbejde med disse orienteres medarbejderne. Orientering vil
ske løbende, også selv om der ikke er konkrete nyheder - Inden udpegningen sker, høres medarbejderne om planer for naturlig afgang, nedsættelse af tid, planer om orlov mm.
- Der orienteres om eventuel mulighed for frivillige forflyttelser.
- Når ledelsen har truffet beslutning om at der skal ske udpegning af en eller flere medarbejdere, orienteres medarbejderne via aula om, hvornår udpegning vil finde sted. Medarbejderne gøres opmærksomme på, at de har ret til at tage en bisidder med
- På den udmeldte dag indkaldes de(n) pågældende medarbejder(e) og der afholdes udpegningssamtaler
- Samme dag informeres alle medarbejdere via aula om, hvem der er udpeget til udviklingspolitikken
- Inden for 14 dage efter udpegningssamtale, men gerne tidligere, afholdes afklaringssamtale.
- Efter afklaringssamtalen afsøger lederen muligheder for omplacering til anden stilling i Aarhus Kommune
- Hvis der findes en ledig stilling at omplacere medarbejderen til, aftales omplaceringen enten
med lederen, der har en ledig stilling, eller via Personale & Udvikling - Hvis det ikke viser sig muligt at omplacere medarbejderen, indstilles vedkommende til afsked
ved Personale & Udvikling - Såfremt en udpegning ender med at en medarbejder skal afskediges, skal der ske en
partshøring af medarbejderen. Der partshøres om baggrunden for arbejdsmanglen, og over
hvilke konsekvenser arbejdsmanglen har. Herudover skal der oplyses om de kriterier, der
danner baggrund for udvælgelsen af den konkrete medarbejder. Der kræves ikke herudover
en uddybning af, hvorfor den pågældende medarbejder er valgt. Personale & Udvikling
varetager sagsbehandlingen i forbindelse med afskeden efter indstilling fra institutionens
ledelse. - Det er lederen, der har ansvaret for medarbejderen helt frem til fratrædelse
- Medarbejderen er stadig en del af den samlede medarbejdergruppe
Vedtaget d. 7.11.24 på MED
Formål
Hensigten med retningslinjer for magtanvendelse er at fastholde og videreudvikle et konstruktivt og trygt arbejdsmiljø for alle på skolen, så dette understøtter kerneopgaven med at sikre eleverne faglige og sociale trivsel og læring.
Magtanvendelse/fastholdelse
Magtanvendelse gennem fastholdelse er et redskab, som kun skal benyttes, hvis barnet er til skade for sig selv eller andre.
Fremgangsmåde efter en magtanvendelse
- Medarbejderen registrerer magtanvendelsen. Skema hertil skal udfyldes digitalt i den enkeltes elevs mappe på Aula.
- Personale kan kun tilgå elevmapper på elever fra egne teams. Har man en magtanvendelse på en elev fra en anden klasse, skal der tages kontakt til rette team, hvor man i fællesskab kan aftale hvordan der behandles og efterbehandles med pågældende elev og forældre.
- Husk at forældre skal orienteres, og skriv i skemaet hvordan de er kontaktet (Aula, tlf. el. andet).
- Nedenstående er proceduren for magtanvendelse. Den findes også på forsiden af Aula, under links med overskriften MED-udvalg & AMR ---> Magtanvendelse.
- Skolens ledelse undersøger med udgangspunkt i registreringen sagen hurtigt. I denne proces kan AMR indgå.
- Registreringen danner baggrund for en løbende opfølgning/forebyggelse i arbejdsmiljøgruppen og i MED-udvalget i forhold til tiltag såsom ændrede retningslinjer, ændret bekymringsniveauer m.m.
- Episoden bliver brugt til refleksion i team og mellem team og ledelse i forhold til tiltag. Tiltag kan være f.eks. underretning, men også pædagogiske handleplaner, der skal mindske sandsynligheden for en gentagelse.
Procedure ved magtanvendelse
1) Opret dokument i elevmappen
Gør følgende:
- Find elevs mappe via Aula
- Opret dokument
- Vælg undermappe ”PPR”
- Vælg skabelon ”Indberetningsskema ved magtanvendelse”
Når dokumentet oprettes, er det automatisk gemt i elevmappen.
2) Giv nærmeste leder besked
Giv besked til nærmeste leder om magtanvendelsen og orienter om at der er oprettet et dokument i elevens mappe.
3) Giv besked til AMR
Giv besked til AMR om magtanvendelsen og orienter om at der er oprettet et dokument i elevens mappe.
Personale som skal orienteres
Konstitueret skoleleder (Viceskoleleder, pædagogisk leder Fase 1 & Fase 2) Frank Hansen – frakh@aarhus.dk
Pædagogisk leder for specialklasserne Lene Kvist Marcussen – lekm@aarhus.dk
Pædagogisk leder for SFO Tove O. Pedersen – tovpe@aarhus.dk
AMR Lærer & skolepædagoger Mads Vejlgaard – madve@aarhus.dk
AMR SFO-pædagoger Patrick Gjern Andersen – agpa@aarhus.dk
Godkendt marts 2025
Skolen skal sørge for, at der er funktionsdygtige (den fungerer som den skal, men der kan være brugsspor) Chromebooks til den nye elevudstyrsstrategi for alle elever i 5.-10.klasse og specialklasser pr. 1. august 2024.
Målet er at give eleverne de bedst mulige rammer for at lære, hvilket kan ske på mange måder. Her er Chromebooken et værktøj på linje med vinkelmåleren, bøgerne, blyant og papir. Alt sammen redskaber
til at skabe mulighed for en alsidig undervisning med plads til både det digitale, det analoge, leg og
bevægelse.
Får dit barn en Chromebook med hjem, kan du hjælpe dit barn ved at være nysgerrig på, hvad dit barn laver på sin Chromebook. Du kan også hjælpe dit barn med at huske at lade sin Chromebook op derhjemme og lægge den i tasken. Dit barn skal nemlig møde op med en opladt Chromebook, som er klar til undervisningsbrug hver dag og passe godt på den
Skolens elevretningslinjer, omkring udlån af Chromebook
- Chromebooken skal hver dag medbringes til undervisningen og være fuldt opladt.
- Den lånte Chromebook er skolens ejendom og må ikke udlånes eller overdrages til andre.
- Chromebooken er overvejende til skolebrug, men kan også bruges i hjemmet. Hvis skolen forlanger
Chromebooken tilbage, skal den afleveres til skolen. - Chromebooken skal behandles og opbevares fornuftigt og ansvarligt – både hjemme og i skoletiden.
- Chromebooken skal ligge et sikkert sted, når den ikke er i brug – det gælder også i frikvartererne.
- Når Chromebooken transporteres, skal det foregå så skånsomt som muligt, så den ikke lider overlast. Brug det udleverede sleeve.
- Vær opmærksom, når du pakker din skoletaske – en drikkedunk eller madkasse kan beskadige Chromebooken
- Mad og drikke skal holdes væk fra Chromebooken
- Når du går rundt med Chromebooken, opfordrer vi kraftigt til at du bærer den med begge hænder
- Du må ikke løbe med Chromebooken
- Chromebooken må ikke tages med udenfor i frikvartererne.
Forældrenes og elevens ansvar
- Det er forældrenes ansvar at sikre, at deres barn kender skolens retningslinjer omkring udlån af Chromebook.
- Er der sket en skade, eller er Chromebooken bortkommet, skal I hurtigst muligt henvende jer til skolens kontor
- Hvis en elev mister sin strømforsyning, kan eleven låne af sin sidemakker, indtil den er fundet igen. Er
den væk, er det eleven/forældrenes ansvar at få købt en ny. Eleven/forældrene kan købe en ny på
skolens kontor. Betalingen kan ske via køb i C-pos webportal eller alternativt en ekstern faktura.
Indbetaling til Børn og Unges bankkonto eller brug af mobilepay er ikke en mulighed, når der er tale om erstatningskrav mod forældre. Hvis strømforsyningen ikke virker, kan eleven få udleveret en ny, på
skolens kontor.
Hvem har ansvaret
Ansvar hvis Chromebooken går i stykker
Hvis skaden sker som et hændeligt uheld, har skolen ansvaret. Hvis skaden sker, fordi dit barn har handlet uforsigtigt (simpel eller grov uagtsomhed), eller hvis dit barn har påført skaden med vilje (forsæt), er det dit barn eller dig som forælder, der er erstatningsansvarlig og skal betale for udbedring af skaden. Se evt. billede nederst.
Ansvar hvis Chromebooken forsvinder eller bliver stjålet
Hvis dit barns Chromebook forsvinder eller bliver stjålet, skal du straks kontakte skolen, så Chromebooken kan blive låst og lukket ned af Aarhus Kommune. En Chromebook vil derfor ikke have værdi i forbindelse med fx tyveri.
Hvis dit barn har en plausibel og overbevisende forklaring på, at en Chromebook er gået tabt på hændelig vis, bliver dit barn fritaget for ansvar og skal ikke betale. Hvis dit barn ikke har handlet efter de instruktioner, som skolen har givet, så har dit barn handlet ansvarspådragende, og det er dit barn eller dig som forælder, der har ansvaret. Erstatningskravet vil ikke kunne være højere end den enkelte Chromebooks værdi. Den kan evt. være dækket af din indboforsikring og vilkårene herfor. Det er en privat beslutning, hvilken forsikring, du som forælder har valgt at tegne, og om du ønsker at involvere dit forsikringsselskab i en eventuel anmeldelsessag. Skolen og Aarhus Kommune kan ikke give anbefalinger eller vejledning om private forsikringsforhold.
Ovenstående principper og retningslinjer er godkendt af skolebestyrelsen, februar 2025
Formål
Hensigten med retningslinjer for vold, trusler og chikane mod ansatte er:
- At fastholde og videreudvikle et konstruktivt og trygt arbejdsmiljø for alle på skolen, så dette understøtter kerneopgaven med at sikre eleverne faglig samt social trivsel og læring.
- At fastholde det fælles ansvar for hinanden
- At vi løbende revurderer og reflekterer over skolens instrukser og forholdsregler
Hvad er vold?
Vold er en krænkende adfærd, der kan tage både fysisk og psykisk form. Konkret kan det komme til udtryk ved:
- Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, riven i hår mv.
- Psykiske reaktioner på konstant risiko for fysisk vold og trusler om vold.
- Når en medarbejder føler sig truet af elever, forældre eller andre – fysisk eller psykisk.
Vores opgave
Vi skal hjælpe hinanden med at få observeret og registreret tilfælde, hvor vold og trusler evt. er i spil. Dette sker for, at vi som arbejdsplads kan tage hånd om alle parter. Samtidig giver registreringen mulighed for, at vi kan tage den løbende dialog om, hvordan arbejdsmiljø, regler, støtteforanstaltninger, normalitetsbegreb, toleranceskred m.m. udvikler sig og bedst kan indrettes, så vi kan løse kerneopgaven omkring elevernes faglige og sociale udvikling og læring bedst muligt.
Fremgangsmåde
- Den enkelte ansatte og kolleger til en forulempet er forpligtet til at sige fra over for vold, trusler og chikane samt støtte den forulempede i at kontakte en arbejdsmiljørepræsentant eller en leder.
- Leder eller AMR hjælper og sikrer sammen med den forulempede, at tilfældet bliver registreret (registrering og evt. arbejdsskadeanmeldelse).
- Dokumentet som skal udfyldes findes på forsiden af Aula på et link i højre side under “MED-udvalg og AMR”. Tryk på uønskede hændelser og opret derefter en ny hændelse.
- Skolens ledelse undersøger med udgangspunkt i registreringen sagen hurtigt, hvor parterne høres. I denne proces kan AMR indgå.
- Ledelsen træffer med udgangspunkt i deres undersøgelse en beslutning angående politianmeldelse for vold, trusler eller chikane. Er der tale om forhold, hvor en medarbejder er udøveren, kan det have ansættelsesmæssige konsekvenser (Ny vejledning om offererstatning | Justitsministeriet). Den enkelte medarbejder kan også selv vælge at lave en politianmeldelse. Politianmeldelse skal i princippet ske indenfor 72 timer efter episoden. Der vil i forhold til erstatningssager kunne dispenseres fra en politianmeldelse grundet konkrete pædagogiske hensyn. I de situationer udformer arbejdsgiver og medarbejder en beskrivelse af situationen og den konkrete baggrund for ikke at lave en politianmeldelse.
- Registreringen danner baggrund for en løbende opfølgning/forebyggelse i arbejdsmiljøgruppen og i MED-udvalget i forhold til tiltag såsom ændrede retningslinjer, ændret bekymringsniveauer m.m.
- Episoden bliver brugt til refleksion i team og mellem team og ledelse i forhold til tiltag. Tiltag kan være f.eks. underretning, men også pædagogiske handleplaner, der skal mindske sandsynligheden for en gentagelse.
Godkendt marts 2025
Formål
Hensigten med retningslinjer er at sikre:
- Hurtig adgang til relevant information om området.
- Nem adgang til korrekte procedure, hvis man har brug for viden eller der sker et uheld.
Brilleskader
Kommunen har en forsikring på medarbejdernes briller. Ved skader skal der oprettes en sag i Safetynet.
Gældende erstatningsregler samt mere om ordningen kan findes via linket Brilleskader - AarhusIntra
Forsikring af egen bil
Århus Kommune har ikke en forsikring i forhold til medarbejdernes brug af egen bil i forbindelse med arbejdet. Det er medarbejderens egen forsikring, der skal dække skaderne.
Se nærmere information via linket Erstatningsansvar - AarhusIntra
Forsikring ved skade forvoldt af børn/elever op medarbejdernes ejendele
Ved skader skal erstatningskravet rettes direkte mod barnet og den unge. Der er ikke tegnet centrale forsikring. Hvis man som medarbejder i samarbejde med ledelsen vurderer, at det vil være relevant, at ledelsen er deltagende i møder herom, så aftales det konkret. Skolens ledelse kan ikke pålægge forældrene erstatningsansvar.
Dette gælder ved både tyveri, hærværk og andre skader. Medarbejderen skal selv undersøge, hvordan denne evt. er dækket af egen indbo- eller andre forsikringer. Se nærmere information via linket Erstatningsansvar - AarhusIntra
Rejseforsikring
Medarbejdere i Århus Kommune er blevet dækket af en kommunal rejseforsikring. I forbindelse med rejser skal man medbringe forsikringskort, der kan printes via AarhusIntra. Se nærmere information via linket Rejseforsikring for medarbejdere i Børn og Unge - AarhusIntra
Vedtaget på MED-møde d. 5.12.24
Klassedannelse
Ved skolestart sker klassedannelsen med udgangspunkt i anbefalingerne ved overleveringen fra dagtilbuddene. Klassedannelsen varetages navnlig af børnehaveklasselederne, som dels deltager i overleveringen fra dagtilbuddene og dels efterfølgende skal have klasserne.
Ved en klassesammenlægning (typisk fra tre klasser til to klasser) sker klassedannelsen med udgangspunkt i alderssvarende samtaler med eleverne. Denne klassedannelse varetages navnlig af de lærere mfl. som efterfølgende skal have de nye klasser. Klassedannelsen indebærer såvel passende forhåndsorientering af elever og forældre som passende overgangsfase mhp. tilvænning til de nye klasser.
Formålet ved klassedannelse er at skabe klasser med gode klassefællesskaber og med gode muligheder for fællesskaber og venskaber for de enkelte elever. Fordelingen af eleverne i klasser sker på baggrund af samlede og pædagogiske skøn over elevernes personlige egenskaber, herunder interesser, kompetencer og forudsætninger.
Holddannelse
Holddannelse bruges som et løbende pædagogisk redskab, der indebærer en opdeling af eleverne, i hold, i en klasse, herunder også på tværs af flere klasser samtidig.
Formålet ved opdeling af eleverne, i hold, er at fremme en målrettet undervisning der kan tilgodese de enkelte elevers faglige læringsbehov og læringsmuligheder, samt at skabe hold med gode holdfællesskaber, der kan tilgodese de enkelte elevers sociale og personlige behov og muligheder.
Opdelingen af eleverne, i hold, sker på baggrund af samlede og pædagogiske skøn over de enkelte elevers behov såvel som de enkelte klassers behov. Opdelingen sker under hensyntagen til elevernes faglige niveau og elevernes personlige egenskaber, herunder interesser, kompetencer og forudsætninger.
Følgende tæller med som holddeling: Vejledertimer på årgangene, Oplader, To-lærertimer, Støttecenter m.m.
Retningslinjer
På Skovvangskolen udgør disse principper for klasse- og holddannelse de helt generelle rammer herfor. Skoleledelsen kan give nærmere retningslinjer for klasse- og holddannelse.
Godkendt I MED, d. 10.4.25
På Skovvangskolen er skoledagen som udgangspunkt mobilfri på hele skolens område. Det betyder, at elever, der har mobil med i skole, vil blive bedt om at aflevere den ved dagens begyndelse og får den udleveret, når skoledagen slutter.
Elevernes mobil vil i løbet af skoledagen blive opbevaret forsvarligt. Det er kun medarbejdere, der kan indsamle og udlevere telefonerne.
Forældrene bedes tale med deres børn omkring brugen af mobiltelefon, herunder formål og lovgivning, etik og sprog.
Forældre skal sikre, at beskedfunktionen i barnets Smart Watch er slået fra i skoletiden.
Mobiler i undervisningen
Mobilen kan i nogle tilfælde være brugbar i undervisningen. Personalet kan således bestemme, at eleverne må bruge mobiltelefonerne til relevante formål i undervisningstiden eller på ture ud af huset (ekskursioner, lejrskoler m.m.).
Det er personalet, der bestemmer over mobilen i timerne, og det er dem, der vurderer, om det er relevant, at den bruges i undervisningen.
Inddragelse af mobiler
Hvis en elev ikke respekterer og efterlever skolens bestemmelser, kan mobiltelefonen inddrages resten af skoledagen. Ved skoledagens afslutning kan eleven afhente den hos skoleledelsen. I grovere og/eller gentagne tilfælde kan mobiltelefonen kun afhentes af eleven og en forælder i fællesskab.
SFO
SFO'en følger de samme regler som skolen. Elever, der har mobilen med efter endt skoledag, skal aflevere den til flyveren eller have den i tasken på lydløs.
Kontakt til sit barn
Forældre kan altid henvende sig til skolens kontor, hvis man har akut brug for at komme i kontakt med sit barn. Skolen vil altid kontakte forældrene, hvis der er behov for det.
Godkendt i MED, d. 10.4.25
Mobning og mobningsrisiko
Mobning er typisk gentagen gruppeadfærd der chikanerer og udstøder en eller få elever fra et fællesskab.
Mobningsrisiko er typisk drillerier og/eller konflikter som ikke længere er enkeltstående og jævnbyrdige.
Ofte opstår mobning og mobningsrisiko i fællesskaber med lav tryghed, lav tolerance, lav balance og lav empati.
Digital-mobil mobning
Digital aktivitet på mobiltelefon, tablet, pc el. lign. er en stor del af de fleste elevers hverdagsliv. Digital-mobil mobning er typisk gruppeadfærd på mobiltelefon osv. der chikanerer og udstøder en eller få elever fra et digitalt fællesskab. Mobningen sker ofte via apps, sociale medier, sms, Messenger, fotodeling osv.
Mobningen er ofte anonym, fællesskabs-synlig, tidsubegrænset og voksen-usynlig. Og samtidig sker mobningen uden kropssprog, tonefald, øjenkontakt osv. Derfor opleves digital-mobil mobning ofte værre
end anden mobning.
Også for de fleste forældre er digital aktivitet på mobiltelefon, tablet, pc el.lign. en stor del af hverdagslivet, herunder i den løbende kommunikation på Aula mv. Og også for forældre er digital-mobil mobning typisk gruppeadfærd på mobiltelefon osv. der chikaner og udstøder en eller få forældre fra et digitalt fællesskab.
Antimobning, forebyggelse af mobning
Skovvangskolens værdier er bl.a. respekt og fællesskab. Og Skovvangskolens formål ved klassedannelse og holddannelse er at skabe gode klassefællesskaber og gode holdfællesskaber.
Fællesskab indebærer bl.a., at vi alle oplever, at vi er en del af store og små fællesskaber. Respekt og gode fællesskaber er en forudsætning for læring. Vi har alle (elever, skolepersonale, og forældre) et medansvar for at fremme god orden og opførsel, trivsel samt forebygge mobning og mobningsrisiko.
Antimobning, håndtering af mobning
Ved konstatering af mobning eller mobningsrisiko iværksætter skoleledelsen en foreløbig-kortsigtet indsats samt udarbejder en handleplan for en mere endelig-langsigtet indsats herom. Skoleledelsen underretter de involverede elever og forældre. Og skoleledelsen iværksætter herefter den mere endelige-langsigtede indsats.
Hvis de berørte elever og forældre ikke anser indsatsen for tilfredsstillende, så kan de henvende sig til skolebestyrelsen eller klage til den nationale klageinstans mod mobning.
Retningslinjer
På Skovvangsskolen udgør disse principper for antimobning de helt generelle rammer herfor. Skoleledelsen kan give nærmere retningslinjer for antimobning.
Forældresamarbejde
Samarbejdet mellem skole og forældre er en afgørende del af folkeskolens mål om at give eleverne kundskaber og færdigheder såvel fagligt som socialt. Samarbejdet er også en afgørende del af Skovvangskolens mission om at være den bedst mulige skole, hvor eleverne bliver så dygtige, som de kan.
Skolen har en professionel tilgang, viden og erfaring, og skolen har hovedansvaret for undervisning, faglighed og læring. Forældrene har en mere personlig tilgang, viden og erfaring, og forældrene (og eleverne) har hovedansvaret for elevernes deltagelse i undervisningen.
Skolen har ansvaret for undervisningens kvalitet, tilrettelæggelse og ledelse. Skolen har også ansvar for, at elever og forældre kan holde sig alderssvarende underrettede om lektier mv.
Skolen har ansvar for, at elever og forældre løbende underrettes om elevernes læring og udvikling. Skolen har ansvar for mindst en årlig skolehjemsamtale, og skolen har ansvar for mindst en årlig aktivering af meddelelsesbogen.
Meddelelsesbogen aktiveres i forbindelse med skolehjemsamtalen. Den føres alderssvarende
med fokus på elevens ressourcer og deltagelse i undervisningen. Og den føres enkelt og med kun få fokuspunkter.
Skolen har ansvar for, at eleverne alderssvarende irettesættes ved respektløs og uordentlig adfærd og sprogbrug. Skolen har også ansvar for, at forældrene orienteres passende herom.
Forældreansvar
Formålet med forældrenes medansvar for vores elevers skoleliv er at fremme et fælles og respektfuldt samarbejde, der kan tilgodese elevernes faglige læring såvel som elevernes sociale og trivselsmæssige muligheder.
Forældrene (og eleverne) har ansvar for, at eleverne møder til undervisningen, og at eleverne er klare til at deltage i undervisningen. Forældrene (og eleverne) har ansvar for at holde sig alderssvarende underrettede om lektier mv., ligesom forældrene (og eleverne) har ansvar for at der laves lektier til tiden.
Forældrene har ansvar for at deltage i skolehjemsamtale og at holde sig underrettet i meddelelsesbogen.
Forældrene (og eleverne) har ansvar for at elevernes adfærd og sprogbrug er respektfuld og ordentlig.
Forældrene har ansvar for, at elevernes deltagelse i undervisningen understøttes og omtales positivt. Og hver enkelt forælder har ansvar for sin egen adfærd og sprogbrug, og at den er respektfuld og ordentlig.
Retningslinjer
På Skovvangsskolen udgør disse principper for forældresamarbejde og forældreansvar de helt generelle rammer herfor. Skoleledelsen kan give nærmere retningslinjer for forældresamarbejde og forældreansvar.
Lejrskole
På Skovvangskolen tror vi på vigtigheden af, at elevernes og børnenes horisont åbnes op. Vi prioriterer derfor det internationale samarbejde, når vi planlægger lejrskole. Det betyder konkret, at lejrskole i 8. klasse foregår i et samarbejde med skoler i andre lande som en udveksling. Denne udveksling er en del af Skovvangskolens internationale profil og EU-akkreditering.
Skolen planlægger derudover lejrskole på 3. årgang (1 overnatning) samt SFO-overnatning på skolen på 1. årgang.
Specialklasserne har ikke et fast årgang for lejrskole, men det planlægges efter, hvornår eleverne er klar til det. Der arbejdes i udgangspunktet med 1-2 overnatninger.
Valgfag og rejser
Som en del af skolens internationale profil, så ansøges om midler til specifikke valgfag, der involverer udveksling eller lignende rejser. Der søges midler hos Nordplus, EU m.fl.
Disse planlægges år for år efter, hvilke muligheder der opstår.
Længere ophold for elever
Skolen tilbyder længerevarende ophold (30 dage) for 1-3 elever hvert år på 8. årgang. Eleverne ansøger til det. Kontaktperson for længere ophold er Tovholderne på Sprogfag. Personale fra skolen deltager i ud- og hjemrejse.
Retningslinjer
På Skovvangsskolen udgør disse principper for lejrskole de helt generelle rammer herfor. Skoleledelsen kan give nærmere retningslinjer for lejrskole og overnatning.
Godkendt i MED, d. 10.4.25